Egmont Højskolens Vandtræningscenter

I midten af marts blev første spadestik taget til Egmont Højskolens nye
vandtræningscenter. Et svømmehalsprojekt med titlen Bevæg, Befri, Beløn.
Egmont Højskolen er en almindelig dansk folkehøjskole, hvor der både går
elever med og uden funktionsnedsættelse. Egmont Højskolen har stort
fokus på idræt og bevægelse for alle sine elever, og derfor er det
selvfølgelig nødvendigt, at skolens idrætsfaciliteter også kan bruges af
alle.
Den hovedregel gjorde sig naturligvis også gældende, da Egmont Højskolen
i 2008 udskrev en arkitektkonkurrence om opførsel af skolen nye
svømmeanlæg. Det endte med at blive den århusianske tegnestue Cubo
Arkitekter, der løb med opgaven. Som inspiration og krav til arkitekten
var resultatet af 3 workshops med forskellige deltagere. Første workshop
var for Egmont Højskolen elever - altså de primære brugere af
svømmeanlægget.
Dernæst en workshop med teknikere, rådgivere og ingeniører, og til sidst
en workshop med deltagelse af repræsentanter for
interesseorganisationer.
Læs meget mere om projektet og processen frem mod byggestart her på hjemmesiden Bevæg, Befri, Beløn (eksternt link)
Filed Under: Ikke kategoriseret
Filed Under: Alm. nyheder